Refleksion efter kamp – hvad har forskningen undersøgt?
I denne artikel
Et godt spørgsmål efter kampen kan være mere brugbart end en samlet dom over din præstation. Hvad skete der før fejlen, og hvad kan du undersøge på næste træningspas?
Skriver du spørgsmålet ned, er det lettere at vende tilbage til. Om selve skrivningen giver bedre resultater, er en anden sag – og det har studierne nedenfor ikke undersøgt direkte.
Sammenhænge hos unge udøvere
Tynke Toering og kolleger ved universitetet i Groningen sammenlignede 159 unge elitefodboldspillere med 285 spillere uden for eliten i en undersøgelse, der blev offentliggjort i Journal of Sports Sciences i 2009. Spillerne besvarede spørgsmål om deres egen selvregulering. Scorerne for refleksion og indsats hang sammen med at spille på eliteniveau. Spillerne blev ikke sat til at skrive.
Laura Jonker og kolleger fulgte 52 unge eliteudøvere i to og et halvt år i en undersøgelse, der blev offentliggjort i The Sport Psychologist i 2012. Refleksionsscorerne fra starten hang sammen med det niveau, udøverne nåede senere. At refleksionen kom først, er interessant, men det viser ikke, at den var årsagen. Ingen af undersøgelserne viste, at det virker bedre at skrive end at tænke en kamp igennem.
Øvelse med et bestemt formål
Anders Ericssons teori om deliberate practice fra 1993 i Psychological Review handler om krævende, målrettet øvelse med feedback. Noter kan bruges til at bevare trænerens spørgsmål og registrere dine forsøg. Det er en praktisk mulighed – det er ikke påvist, at noterne i sig selv giver sportslig fremgang.
Forskningen i øvelse er desuden omdiskuteret. I 2019 gentog Macnamara og Maitra et violinstudie og offentliggjorde resultatet i Royal Society Open Science. De genskabte ikke det oprindelige mønster i øvemængde på tværs af færdighedsgrupperne. Studiet handler om musikere og kan ikke afgøre, om sportsnoter virker.
Skriveforskning er ikke automatisk idrætsforskning
En systematisk oversigt fra 2022 over 20 studier i Family Medicine and Community Health så på dagbogsskrivning og psykisk helbred. Resultaterne varierede betydeligt, og den kliniske betydning var usikker. Kampresultater indgik ikke.
James Pennebakers artikel fra 2018 i Perspectives on Psychological Science er et kort tilbageblik på tidligere arbejde med ekspressiv skrivning. Den er ikke en systematisk oversigt over fire årtier eller dokumentation for, at én sportslig skabelon slår andre måder at reflektere på.
Prøv noget, du kan vende tilbage til
Efter kampen kan du skrive hvad der virkede, hvad der ikke virkede, og hvad du vil prøve. Skriv også situationen med, og hvad du er i tvivl om. Find konkrete eksempler på tværs af flere modstandersider, og drøft dem med træneren.
Står det samme i flere noter, er det et spor at undersøge – ikke en sikker diagnose. Og sammenligner du resultaterne fra kampe med og uden læsning på forhånd, kan du heller ikke skille læsningens virkning ud.
OpponentBook samler modstandere, kampe og træning ét sted. Noterne gemmes på din enhed og på den lagring, du forbinder. Når du selv starter en AI-funktion, sendes det nødvendige indhold gennem en af OpponentBooks servere til AI-udbyderen. Slår du valgfri end-to-end-kryptering (E2EE) til, kan lagringsudbyderen ikke læse de krypterede poster. Fotos, video og de filoplysninger, lagringsudbyderen kan se, er uden for den beskyttelse. Privatlivsguiden forklarer forskellen på lagring og AI-behandling. Rutinen kræver ingen app – på papir kan du også gemme et spørgsmål, prøve noget af og skrive, hvad der skete.
