Hvad skal du skrive efter en fægtekamp?

Mange fægtere laver de samme fejl og fægter på samme måde i årevis. De løber ind i den samme slags modangreb, taber igen og igen til en bestemt type modstander og bliver ramt, hver gang de står stille bagerst på pisten. Mere træning er ikke altid nok til at bryde mønsteret.

Vi tror, at det mest effektive, du kan gøre for din taktik og din fægtning i det hele taget, er at tænke hver kamp igennem og skrive ned, hvad du har lært. Til det bruger du en opponentbog – en notesbog med en side til hver fægter, du møder. Du kan føre den på papir eller i en app som OpponentBook. Efter kampen skriver du et par noter på fægterens side. Dukker navnet op i din pulje eller i tableauet, læser du dem igen.

Når du skriver, stiller du dig selv tre spørgsmål. Hvad virkede? Hvad virkede ikke? Hvad skal du gøre næste gang? Skriv også nok om kampen og modstanderen til, at svarene stadig giver mening, når I mødes igen.

Det er nemlig helt almindeligt at møde den samme fægter mere end én gang, for eksempel først i puljen og så i udslagningen eller ved næste stævne. Tabte du sidste gang, husker du måske kun resultatet og en uklar fornemmelse af, at det gik for stærkt. Tre klare svar er mere værd end den fornemmelse.

Tre spørgsmål efter hver kamp

Vi anbefaler at skrive svarene ned efter hver eneste kamp. De er efter vores opfattelse det vigtigste at notere – i fægtning som i anden kampsport og i ketsjersport. Når du registrerer en kamp i OpponentBook, er det de samme tre spørgsmål, du svarer på.

Hvad virkede? De aktioner, du ramte med, eller som modstanderen havde svært ved at svare på – også selv om det kun skete én gang. Eksempel: »Mine korte forberedelser fik hende til at modangribe, og så kunne jeg tage hendes klinge og angribe.«

Hvad virkede ikke? Hvordan du blev ramt. Svaret handler lige så meget om din egen fægtning som om modstanderens. Eksempel: »To gange stod jeg stille ved min advarselslinje. Begge gange lavede hun et lige angreb og ramte.«

Hvad skal du gøre næste gang? Én eller to ting at huske – noget, du vil lave om, eller noget, der virkede, og som du vil gentage. Eksempel: »Gør afstanden kortere, før du angriber. Drop det, hvis hun begynder at angribe, mens du går frem.«

Der er ingen øvre grænse, men som regel er én eller to ting nok. Med for mange bliver det hurtigt indviklet op til en kamp.

Det, du så hos modstanderen

Begynd med det, der ligger fast – hånd og greb (fransk greb eller pistolgreb). Skriv det for sig, så det ikke blandes sammen med vaner, som kan være anderledes næste gang.

Så afstanden. Hvilken afstand foretrækker hun? Og hvilken foretrækker du selv?

Hvem styrede kampen? Var det hende, mens du ventede på hendes fejl eller ledte efter åbninger i hendes forberedelser? Eller var det dig, mens hun ventede på dine fejl?

Se også på klingen. Søgte hun kontakt med din klinge – med battementer, bindinger eller andre klingeforberedelser – eller holdt hun sin egen væk? Hvilke parader foretrak hun, og hvilke riposter fulgte efter?

Til sidst stillingen og tiden. Hvad ændrede sig, når hun førte, og når hun var bagud? Sidst i en periode? I det sidste minut af en tæt kamp?

Hvor på pisten skete det?

Et diagram af pisten viser, om træfferne samler sig et bestemt sted – ved din advarselslinje, på midten eller i den anden ende, når modstanderen havde trukket sig helt tilbage. Skriv ved hver markering, hvem der satte træfferen, hvilken aktion det var, og cirka hvornår i kampen det skete.

En klynge markeringer ved din advarselslinje viser, hvor det skete, men ikke hvorfor. Det kan være afstanden, træthed, taktik eller noget helt andet. Hvad gjorde modstanderen, når du havde presset hende tilbage til hendes advarselslinje? Og når det omvendt var hende, der havde presset dig tilbage til din egen advarselslinje?

Mens du stadig husker kampen

Skriv helst svarene samme dag. Så ved du endnu, hvordan træfferne blev sat. Kan du ikke huske, hvor mange gange noget skete, så skriv for eksempel »flere gange« i stedet for at gætte på et tal. Forskningen i hukommelse og glemsel er en god grund til ikke at vente for længe, men den kan ikke sige præcis, hvornår detaljerne fra en fægtekamp går tabt.

Et eksempel på en side

Modstanderen og kampen er opdigtede.

Navn

Ida

Baggrund

Regionalt kårdestævne, direkte udslagning, kamp til 15. Tabte 11–15.

Modstanderen

Venstrehåndet, fransk greb. Tålmodig i første periode – små skridt, holdt afstanden lang og ventede på, at jeg angreb. Modangreb på min arm, hver gang mine forberedelser eller skridt var for store. Lavede et lige angreb, når jeg stod stille ved min advarselslinje. Førte i tredje periode, trak sig tilbage og lod mig komme frem.

Hvad virkede

Korte forberedelser fik hende til at modangribe tidligt, og så kunne jeg tage hendes klinge og angribe. De fleste af mine træffere i anden periode satte jeg på den måde.

Hvad virkede ikke

Store forberedelser og store skridt. Blev ramt på armen, før jeg kom tæt nok på. Stod stille ved min advarselslinje og blev ramt dér to gange.

Næste gang

1. Ingen store forberedelser eller store skridt. Gør afstanden kortere, før jeg angriber. Holder op med det, hvis hun begynder at angribe, mens jeg går frem.
2. Står ikke stille, når hun presser mig tilbage. Ved advarselslinjen kan jeg stadig trække mig tilbage, og det gør jeg. Tæt ved baglinjen angriber jeg, før hun når at gøre det.

Læg mærke til, hvad der gik forud for hendes træffere. For store forberedelser og skridt blev mødt med modangreb på armen, og at stå stille ved advarselslinjen blev straffet med et lige angreb. Planens to punkter svarer til de to situationer.

Når navnet dukker op igen

Læs delen om modstanderen og de tre svar igen, før I skal fægte, og vælg én eller to ting, du vil tænke på i de første point – for eksempel »gør afstanden kortere«. Er der tid, så øv dem med træneren, enten i en lektion eller i fri fægtning mod en klubkammerat.

Når kampen går i gang, så hold øje med, om hun fægter, som der står i noterne. Hun har måske lagt sin fægtning om siden sidst, og det har du måske også.

Bagefter skriver du, hvad der skete. Virkede planen, og var der noget, der overraskede dig? Fægter hun ikke længere på den måde, så opdatér det, du har skrevet om hende.

Set over flere kampe

Læs indimellem svarene under »Hvad virkede ikke« på tværs af flere sider. Måske står der det samme mod forskellige fægtere, for eksempel at du bliver ramt, når du står stille ved din advarselslinje. Så hører det hjemme i træningen. Tag det med til træneren sammen med de konkrete eksempler. Det er noget, I kan arbejde med, og ikke en svaghed, du aldrig slipper af med.

Fægtning i OpponentBook

I OpponentBook har fægtning et diagram af pisten med midterlinje, startlinjer og advarselslinjer. På diagrammet sætter du markeringer af fire typer (»Virkede«, »Virkede ikke«, »Farlig« og »Tendens«), hver med en kort note. Til hver kamp hører de samme tre spørgsmål: »Hvad virkede«, »Hvad virkede ikke« og »Næste gang«. På modstanderprofilen er der felter til hånd, greb, foretrukken distance og benarbejde, og der er plads til stil-tags som »Angriber under min forberedelse«, »Anden intention« eller »Flèche-specialist«. Varmekort over markeringerne kræver Premium, og AI-stævnebriefs kræver Pro eller Max. Kampene og eksporten til PDF og Word er med i den gratis opponentbog.

Synkroniserede noter gemmes på den lagring, du selv forbinder, og OpponentBooks kontodatabase indeholder ingen kopi af bogen. Når du selv starter en AI-funktion, sendes det nødvendige indhold gennem en af OpponentBooks servere til AI-udbyderen. Slår du valgfri end-to-end-kryptering (E2EE) til, kan lagringsudbyderen ikke læse de krypterede poster. Fotos, video og de filoplysninger, lagringsudbyderen kan se, er uden for den beskyttelse. Læs mere i indlægget om, hvem der kan læse dine noter.

Opret en gratis opponentbog.

Tænk i aften på den seneste fægter, der har besejret dig. Hvad virkede, hvad virkede ikke, og hvad gør du næste gang? Skriv svarene ned, og tilføj så, hvordan fægteren satte sine aktioner i gang.